Privatlivspolitik
Senest opdateret: 8. oktober 2026
1. Hvem er ansvarlig for dine data
Danideer ApS (driver Canotto)
CVR 44202514
Viborgvej 26, 8000 Aarhus C
E-mail: kontakt@canotto.dk
Telefon: +45 71 92 10 42
Skriv eller ring, hvis du har spørgsmål til, hvordan vi bruger dine oplysninger.
2. Når du bestiller på canotto.dk/bestil
Hvad vi får: navn, telefonnummer, e-mail, leveringsadresse (kun ved levering), hvad du bestiller, afhentnings- eller leveringstidspunkt og en eventuel kommentar til køkkenet.
Hvorfor: for at lave og levere din mad, sende kvittering og kontakte dig, hvis der er et problem med bestillingen (fx forsinkelse eller en vare der er udsolgt).
Retsgrundlag: aftalen med dig (GDPR art. 6, stk. 1, litra b) og bogføringsloven (art. 6, stk. 1, litra c).
Uden samtykke bruger vi kun dine oplysninger til beskeder om selve bestillingen.
3. Når du booker et bord
Hvad vi får: navn, telefonnummer, e-mail, antal personer, dato og tidspunkt og en eventuel bemærkning. Sender du en forespørgsel om et større selskab, får vi også anledningen og din besked.
Hvorfor: for at reservere bordet, sende dig vores svar (bekræftelse eller afslag), sende en påmindelse på dagen og kontakte dig, hvis noget ændrer sig. Hver mail har et personligt link, hvor du kan se og aflyse din booking.
Allergier: skriver du om allergier eller andre hensyn i bemærkningen, bruger vi det kun til at lave maden sikkert for dig, og det slettes sammen med bookingen.
Hvem ser det: vores personale, i bookingoversigten og på køkkenskærmen.
Retsgrundlag: aftalen med dig om bordet (GDPR art. 6, stk. 1, litra b). For allergier dit udtrykkelige samtykke, når du selv skriver dem (art. 9, stk. 2, litra a).
4. Betaling
Betaling sker hos Nexi (Nexi Checkout). Du betaler med kort eller Apple Pay direkte hos Nexi. Canotto ser aldrig dit kortnummer; vi får kun besked om, at betalingen er gået igennem, samt beløb og betalingsmetode. Nexi behandler betalingsdata efter sin egen privatlivspolitik.
5. Nyheder, tilbud og anmeldelser (kun hvis du siger ja)
Ved kassen, når du booker bord, og når du melder dig ind i vores Pizza Lover Club nederst på siden, er der en boks, som ikke er sat kryds i på forhånd:
“Ja tak, Canotto må sende mig tilbud, nyheder om nye pizzaer, invitationer til smagsaftener og ønsker om en anmeldelse på e-mail. Jeg kan altid framelde mig igen.”
- Sætter du kryds, gemmer vi dit ja sammen med tidspunkt og den præcise tekst, så vi kan dokumentere samtykket.
- Kun kunder der har sagt ja, kommer på vores kundeliste hos Brevo.
- Vi sender kun e-mail. Vil vi senere også sende SMS, beder vi dig om et nyt samtykke først.
- Du kan altid framelde dig via linket i hver e-mail eller ved at skrive til kontakt@canotto.dk. Det er gratis, og det påvirker ikke fremtidige bestillinger.
Retsgrundlag: dit samtykke (art. 6, stk. 1, litra a, og markedsføringslovens § 10).
Pizza Lover Club (stempelkort)
Melder du dig ind i vores Pizza Lover Club på canotto.dk/pizza-lover-club/ eller nederst på siden, gemmer vi din e-mail, dit kortnummer, dine stempler og gratis pizzaer og hvornår du har fået dem. Bestiller du på canotto.dk/bestil/ med samme e-mail, kobler vi bestillingen til dit klubkort for at give dig stemplet, og når du bruger din gratis pizza online. Du kan også melde dig ind, når du betaler på canotto.dk/bestil/; så gemmer vi dit ja sammen med tidspunktet. Vi bruger oplysningerne til at holde styr på dit medlemskab og til at sende dig mails om dit eget klubkort, fx når du har en gratis pizza. Grundlaget er vores aftale med dig om medlemskabet (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b).
- Tilbud og nyheder får du kun, hvis du også sætter kryds i boksen om tilbud og nyheder.
- Dit klubkort husker kortet på din telefon (i browserens lokale lager), så det kan åbnes uden linket fra mailen.
- Du kan melde dig ud når som helst nederst på dit klubkort. Så sletter vi dine oplysninger. Har du ikke brugt kortet i 24 måneder, sletter vi medlemskabet af os selv.
6. Hvad gemmes i din egen browser
For at gøre næste bestilling hurtigere gemmer bestil-siden nogle ting i din browser, kun på din enhed og ikke hos os:
- dine kontaktoplysninger og adresse (så felterne er udfyldt næste gang),
- din kurv og om du valgte afhentning eller levering,
- hvilke tilbud du har sagt nej tak til under dit besøg (så vi ikke viser dem igen og igen); det glemmes, når du lukker fanen.
Det er nødvendigt for den funktion, du selv beder om, og bruges ikke til sporing. Du kan slette det når som helst ved at rydde webstedsdata for canotto.dk i din browser.
7. Cookies, statistik og annoncer
Vi bruger Complianz til at spørge om samtykke, før vi sætter andre cookies end de nødvendige.
- Nødvendige: WordPress-/WooCommerce-session (så kurven virker) og dit cookie-valg.
- Statistik (kun med samtykke): Google Analytics 4 – fx hvilke retter der bliver set, lagt i kurven og købt, så vi kan forbedre menuen og siden.
- Marketing (kun med samtykke): Meta Pixel, så vi kan vise relevante annoncer til folk, der har besøgt siden.
Du kan ændre dit valg når som helst via cookie-ikonet på siden.
8. Svar på anmeldelser
Når du anmelder Canotto (fx på Google), kan vi bruge automatisering (Make.com og Google Gemini) til at lave et udkast til vores svar. Her behandles dit offentlige profilnavn og din anmeldelsestekst. Retsgrundlag: legitim interesse i at svare vores gæster (art. 6, stk. 1, litra f).
9. Hvem vi deler data med
Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi bruger disse leverandører, som kun må behandle data efter vores instruks (databehandleraftale) eller som selvstændig dataansvarlig, hvor det er angivet:
| Leverandør | Hvad de gør |
|---|---|
| Simply.com | Hosting af canotto.dk, bestillingerne og bordbookingerne |
| Nexi | Betaling (selvstændig dataansvarlig for betalingsdata) |
| Brevo (Sendinblue SAS, Frankrig) | E-mail til kunder, der har sagt ja |
| Google Ireland Ltd | Statistik (GA4) og AI-udkast til anmeldelsessvar (Gemini) |
| Meta Platforms Ireland Ltd | Annoncer og måling (kun med samtykke) |
| Make.com | Automatisering af anmeldelsessvar |
Overførsel uden for EU: nogle leverandører (fx Meta og Make.com) kan overføre data til USA. Det sker kun på grundlag af EU-US Data Privacy Framework eller EU’s standardkontraktbestemmelser.
10. Hvor længe vi gemmer data
| Data | Hvor længe |
|---|---|
| Bestillinger (navn, kontakt, adresse) | 24 måneder, derefter anonymiseres de automatisk i WooCommerce |
| Beløb, moms og betalingsoplysninger til regnskabet | 5 år efter regnskabsårets udløb (bogføringsloven) |
| Bordbookinger og selskabsforespørgsler | 2 år efter besøget (eller den ønskede dato), derefter slettes de automatisk |
| Pizza Lover Club (e-mail, kortnummer og stempler) | Indtil du melder dig ud; slettes automatisk efter 24 måneder uden aktivitet |
| Marketingsamtykke og kundeliste | Indtil du framelder dig; beviset for samtykket gemmes i op til 2 år derefter |
| Statistik (GA4) | 14 måneder |
11. Dine rettigheder
Du har ret til at:
- få indsigt i de oplysninger, vi har om dig,
- få rettet forkerte oplysninger,
- få slettet oplysninger (medmindre loven kræver, at vi gemmer dem, fx til regnskabet),
- få begrænset behandlingen,
- gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af legitim interesse,
- få dine oplysninger udleveret i et almindeligt, maskinlæsbart format,
- trække dit samtykke tilbage når som helst – det påvirker ikke behandling, der allerede er sket.
Skriv til kontakt@canotto.dk. Vi svarer inden for en måned.
Er du utilfreds, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.datatilsynet.dk.